For Mindre og Mellemstore Virksomheder

For Mindre og Mellemstore Virksomheder

Formål

At skabe debat omkring strategiarbejdet i MMV.

Hvad kendetegner en god bestyrelsesformand for SMV / MMV?

BestyrelsesarbejdeOprettet af Lars Kirstein Andersen 04 feb, 2019 08:32

Når ejerledede virksomheder søger at etablere en bestyrelse for første gang, opstår spørgsmålet hvad der kendetegner en god bestyrelsesformand.

Først og fremmest skal man overveje om det er nødvendigt med en formel bestyrelse eller om man kan starte med et Advisory Board. Fordelen ved et AB er, at det kan sættes til at fungere som en bestyrelse, men uden at det er nødvendigt at udnævne en formand, og hvor de formelle bestyrelseskrav ikke skal efterleves (selvom man godt kan.) Dermed kan der være fuld fokus på rådgivning og sparring, som de fleste virksomhedsejere, der ønsker at stifte bestyrelse, søger.

Men hvis man beslutter sig for at starte en formel bestyrelse, så er det altid formanden der først ansættes, så denne derefter kan være en del af processen med at ansætte yderligere medlemmer, når den tid kommer.

Lidt afhængig af industrikompleksitet og størrelse på virksomhed vil jeg sige, at så længe virksomheden er under 50 mio i omsætning, så er det nok med en bestyrelse bestående af ejerkredsen og en formand - evt. suppleret med en økonomichef til møder, der ikke er medlem af bestyrelsen.

Når virksomheden ligger mellem 50-100 mio vil det være en god idé at søge to eksterne bestyrelsesmedlemmer - en formand og et medlem med en spidskompetence relevant for virksomhedens fortsætte vækst eller specifikke udfordring. Over 100 mio kan der så udvides med yderligere et eksternt medlem med endnu en spidskompetence. Det er formandens opgave at finde disse nye medlemmer!

Det er ikke nødvendigt, at formanden besidder en spidskomptence relevant for virksomhedens primære forretningsområde - selvom det kan være en fordel hvis det er tilfældet. Det er mere vigtigt, at formanden besidder følgende egenskaber:

1) Tidligere erfaring som formand i ejerledede virksomheder

2) Tidligere erfaring som adm. direktør / direktør

3) God regnskabsforståelse - specielt med henblik på balancen og risiko afdækning

4) God forståelse for opretholdelse af det nødvendige likviditetsberedskab (min. 6 måneder)

5) Erfaring med og indsigt i forretningsmodeller og udarbejdelse af strategiplaner (agile og fortløbende)

6) Erfaring med at udarbejde implementeringsplaner og målstyringsprocesser

7) Erfaring med forskellige organisationsformer (f.eks. selvstyrende teams / talent management)

8) God indsigt i hvorledes en digitalisering af de eksisterende processer og kundevente kontaktflader kan eliminere friktion og transaktionsomkostninger

9) Tid og overskud til at tage 10-12 møder årligt - samt sparring imellem møderne

10) Et stort kvalificeret netværk dokumenteret via Linkedin (dvs. ikke indiske software udviklere, engelske fodboldbanner sælgere og bankfolk fra ukendte financielle institutioner). Min tommelfingerregel er minimum 1.000 danske forretningsforbindelser!

11) En formel bestyrelsesuddannelse

12) Evnen til at lytte og balancere interesser (empati og intelligens) og samtidig evnen til at udfordre samt motivere (fokus og vision) ejerne og resten af organisationen

Det kan være meget tidskrævende at arbejde som bestyrelsesformand i mindre og mellemstore ejerledede virksomheder. Derfor bør bestyrelsesformanden ikke bestride mere end 10 bestyrelsesposter som formand.



  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.