For Mindre og Mellemstore Virksomheder

For Mindre og Mellemstore Virksomheder

Formål

At skabe debat omkring strategiarbejdet i MMV.

Kære MMV - kender du din forretningsmodel?

StrategiOprettet af Lars Kirstein Andersen 31 jul, 2018 12:55

Hvis jeg bad dig om at skrive virksomhedens forretningsmodel og strategi ned - formuleret med få ord - indenfor 2 minutter - vil du så være i stand til det?

Mange vil svare “ja" og skrive sætninger, der falder indenfor følgende 4 grupper:

  1. Indsatser
  2. Aktiviteter
  3. Målsætninger
  4. Proces

Dette er ikke underligt, idet der ofte svares ud fra det personlige perspektiv og placering i organisationen. Hver for sig indgår udsagn indenfor disse 4 grupper i en strategisk planlægning. Men de udgør ikke en strategi!

Du kan sikkert nikke genkendende til den årlige strategidag, hvor ledelsen (ofte inklusive bestyrelsen) samles og drøfter året der er gået samt budgettet for det nye år - og herunder hvilke indsatser, organisation, aktiviteter, målsætninger, investeringer og processer, der er nødvendige. Ofte er budgettet fundamentet, og det dækker en 3-årig periode. Men resultatet er ofte ikke en strategiplan, men mere en forretningsplan for det kommende år baseret på en fremskrivning af “as is” situationen og baseret på den eksisterende forretningsmodel - som måske ikke engang er erkendt.

  • Kan du forestille dig jeres forretningsmodel om 2 år? Om 5 år? Om 10 år?
  • Er din virksomhed blandt de førende aktører i markedet indenfor samme periode ?
  • Vil der dukke nye spillere op, der oplever stor succes på kort tid?

Sandsynligheden for at du svarer “nej” til det første, “ved ikke” til det næste og “ja” til det sidste spørgsmål er stor.

Hvad er så forskellen på en forretningsmodel og en forretningsplan?

"En forretningsmodel beskriver hvordan en organisation skaber, leverer og opbygger værdi."

Man beskriver og manipulerer forretningsmodeller for at skabe flere strategiske alternativer for virksomheden. En forretningsmodel er en vejledning i hvordan ejernes strategisk mål skal implementeres via organisatoriske strukturer, processer og systemer.

En forretningsplan tager udgangspunkt i de strategiske målsætninger og forretningsmodellen og beskriver - trin-for-trin - hvordan virksomheden skal lykkes med at implementere den valgte strategi.

Her er et eksempel på en forretningsplan:

Sammenfatning

Holdet

  • Ledelsesprofil
  • Hvorfor vi er et vindende team

Forretningsmodellen

  • Vision, mission og værdier
  • Hvordan virker vores forretningsmodel
  • Hvordan leverer vi kundeværdi
  • Primære markeder
  • Marketingplan
  • Nøgle ressourcer og aktiviteter

Økonomisk analyse

  • Breakeven Analyse
  • Salgsscenarier og prognoser
  • Kapitalforbrug
  • Driftsomkostninger
  • Finansieringskrav

Eksternt miljø

  • Makro- og samfundsøkonomiske tendenser
  • Markedsanalyse og primære tendenser
  • Konkurrentanalyse
  • Konkurrence fordele ved vores forretningsmodel

Implementeringsplan

  • Projekter
  • Milepæle
  • Køreplan

Risikoanalyse

  • Begrænsende faktorer og hindringer
  • Kritiske succesfaktorer
  • Specifikke risici og modforanstaltninger

Konklusion

Du skal kende til og udfordre din forretningsmodel og strategi

Strategisk planlægning er en rejse, der kan kickstartes på et seminar, men som mister sin mening, hvis ikke planen tilpasses og løbende justeres.

Der findes ikke en entydig beskrivelse af en forretningsmodel for en industri. Ofte ser vi dog, at der blandt industriens aktører eksisterer 1-3 generiske forretningsmodeller, der kan beskrives. Nye eller eksisterende aktører kan dermed vælge at definerer deres forretningsmodel efter en af de eksisterende generiske modeller. Tag f.eks. markedet for mobilabonnementer. Hvor mange aktører kan du komme i tanke om, og minder deres forretningsmodel ikke om hinanden? Den primære differentierende faktor er “hvor meget trafik og indhold kan vi tilbyde for den laveste pris”. Disse virksomheder svømmer i “red ocean”, og har svært ved at tjene penge og skabe langvarig værdi for aktionærerne.

Hvis en af disse aktører kunne definerer en helt ny måde at opfylde kundernes behov på og dermed tiltrække både nye kunder fra de eksisterende kundesegmenter (fra konkurrenterne) men også adresserer helt nye kunder (som heller ikke handler hos konkurrenterne i dag), så vil de svømme over i “blue ocean” og opleve en markant stigning i omsætning og indtjening samt langvarig værdiskabelse.

Derfor er det hamrende vigtigt at kende til forretningsmodellen for virksomheden, og iværksætte en kontinuerlig revurdering og bearbejdning af forretningsmodellen, så der løbende skabes strategiske alternativer for virksomheden.

Der eksistererer flere metoder til hvordan forretningsmodeller afkodes ud fra den eksisterende virksomhedspraksis samt herefter analyseres og tilpasses.

Hos Kirstein Consulting har vi udviklet en strategimodel som vi har døbt B | I | G (Basics, Innovative, Greatness), der er specielt tilpasset Mindre og Mellemstore Virksomheder. Du kan læse mere om denne model her.



  • Kommentarer(0)

Fill in only if you are not real





Følgende XHTML-tags er tilladt: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS og Javascript er ikke tilladt.